Vi har i mange år leveret dragter/bukser/heldragter til voltisering, både specialproducerede holddragter, samt lagervarer til træningsbrug.

Vi producerer de fleste af vores kropsnære varer i en microfiber, som er meget strækbar, åndbar og svedtransporterende. Derudover producerer vi holddragter i blanke metervarer, som giver et flot farvespil. Indenfor begge kvaliteter er der mange muligheder for farvevalg, ligesom der er mulighed for sammensætning med gennemsigtige netkvaliteter og med metallic stoffer.

Vi kan ud fra Jeres ønsker og vores grundmodeller producere Jeres helt egne holddragter, og vi kan hjælpe med alle størrelser fra de helt små til de helt store. Når vi specialsyer holddragter kan I selv sammensætte farver og stofkvaliteter. Kontakt os for en snak om mulighederne, hvis I ønsker prøver og farveprøver tilsendt, eller hvis der er andet I ønsker svar på.

Derudover har vi nogle udvalgte varer, som vi har som lagervarer, og som kan købes som styksalg til hurtig levering. F.eks. den lange buks m.hul til hæl, og den almindelige heldragt med lange ærmer og lange ben. .Disse varer kan ses under afsnittet "På lager".